Waow! Her på Vilde Dyr er vi så utrolig stolte over at være de første til at præsentere Stina Wirséns skønne serie Hvem? for danske børn og deres forældre. For os var det kærlighed ved første blik og vi har læst, genlæst, bladret, snakket, peget og tegnet (ups..) bøgerne i laser det sidste års tid. Serien er allerede en nyklassiker i hjemlandet Sverige, det forstår vi godt og vi synes derfor at det var på tide at alle jer herhjemme også fik chancen for at lære Nalle at kende.
07_b_vem_sover_inte.jpg

Anmeldelser

Bøger til Børn: "Hvis vi var det nye børnebogsforlag Vilde Dyr med undertitlen læs til du revner, ville vi altså revne lidt af stolthed over en så fin førsteudgivelse, som vi er sikker på bliver et hit hos mange børnefamilier. Vi anbefaler i hvert fald!" 

Fine Spind: "Hjemme hos os har yngstesønnen på 3 og jeg læst Hvem rydder ikke op? igen og igen, peget på bananskrællen på hovedet og grinet højt, når nogen i familien lige glemte at rydde lidt op, når de andre kiggede væk. Gode bøger som de her betyder nemlig, at man gerne må glemme at rydde op, lidt, og derfor er de vigtige."

Bogblogger:"I Sverige regnes Stina Wirséns værker for nyklassikere på linje med Pedderson og Findus - lur mig om de ikke kommer til at få samme status her i landet"